Hvorfor nye regler for registrering af arbejdstid?

Det hele udspringer sig af at spanske fagforeninger i 2019 trak Deutsche Bank i retten for brud på reglerne om maksimal
ugentlig arbejdstid. EU vil derfor sikre, at medlemsstaterne overholder reglerne om ugentlig arbejdstid, hviletid og pauser.
Derfor indføres der nu krav om tidsregistrering – til beskyttelse af ansattes rettigheder.

Baggrunden for dette lovgivningsarbejde er, at det skal være muligt at følge op på de lovbestemte hviletidskrav, også kendt
som 11-timers reglen, og den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit, baseret på de sidste 4 måneders arbejde.

Spørgsmål og svar på lovforslaget om implementering af arbejdstidsdirektivet

1. Må arbejdsgiver vælge et system hvor kun afvigelser af daglig arbejdstid skal registreres?

Ja, da der er metodefrihed og så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Metoden i spørgsmålet sikrer, at det kan konstateres, hvor meget der er arbejdet den enkelte dag.

2. Er det tilstrækkeligt at registrere daglig samlet arbejdstid og ikke, hvornår på dagen arbejdet er foregået?

Ja, kravet gælder kun daglig arbejdstid, dvs. intet krav om registrering af hvornår på dagen arbejdet er udført.

3. Lever øvrige EU-lande op til reglerne?

Ja, Danmark er en af de få lande som ikke allerede har implementeret denne del af direktivet.

4. Skal en arbejdsgiver investere i et specifikt system for at leve op til reglerne?

Nej det er ikke nødvendigt. Der er metodefrihed så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt.
Arbejdsgiver kan derfor anvende systemer som allerede i dag har tidsregistreringsfunktionalitet.

5. Hvor ofte skal medarbejderens arbejdstid registreres og ajourføres??

Der er metodefrihed, så længe formålet med tidsregistrering er at opfylde regler om daglig og
ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid er opfyldt og tidsregistreringssystemet er objektivt,
pålideligt og tilgængeligt.

6. Må en akademisk medarbejder som sender en arbejdsmail kl. 22.30, møde ind på arbejde kl. 9 næste dag eller er det i strid
med hviletidsbestemmelserne?

Lovforslaget ændrer ikke på hviletidsreglerne. Det er alene den daglige arbejdstid som skal registreres.
Af hviletidsreglerne fremgår det, at arbejdet skal tilrettelægges så den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer. Dette kan dog sættes ned til 8 timer i særlige tilfælde.

7. Skal samtlige medarbejdere registrere dagligt start og slut-tidspunkt?

Lønmodtagere som ikke er omfattet af maksimal ugentlig arbejdstid (fx selvtilrettelæggere, medarbejdende ægtefælle mm.) vil kunne være undtaget. Dog er der IKKE krav om at registrere start og sluttidspunkt, men alene den daglige arbejdstid.
Se også spm. 2.

8. Hvad skal en arbejdsplads som i dag ikke tidsregistrerer gøre fremover?

Arbejdsgiverens ansvar er:
– At sørge for at daglig arbejdstid kan registreres.
– At sørge for at lønmodtageren kan tilgå egne oplysninger.
– At opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløb af den periode som udgør grundlag for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

9. Skal man registrere hvornår på døgnet arbejdet er foregået?

Nej, alene den daglige sammenlagte arbejdstid.
Se også spm. 2.

10. Hvordan skal betalt frokost registreres?

Det er alene den daglige arbejdstid hvor lønmodtager er til rådighed for arbejdsgiveren som skal registreres.
Pauser hvor lønmodtager ikke er til rådighed er ikke anset som arbejdstid. Der er i øvrigt intet krav om at registrere, hvorvidt en
lønmodtager selv betaler sin frokostpause eller ej.